Følgende tekst er hentet fra www.fynhistorie.dk:

Tankefuld er navn på en skov ved Fiskophuse i Egense sogn. Ifølge en indberetning til Stednavneudvalget (Københavns Universitet) i 1922 hed skoven tidligere enten Strandhave eller Skovhave.

Tankefuld nævnes første gang på et matrikelkort over ejerlavet Skovsbo i 1785. Samme år ophævedes det gamle dyrkningsfællesskab i Skovsbo, hvorved flere af landsbyens gårde flyttedes ud. En af disse gårde fik på et tidspunkt navnet Tankefuldgård. Det er muligt, at gården tidligere hed Ravlsgaard.

Om selve oprindelsen til navnet Tankefuld hersker der nogen usikkerhed. Det må dog formodes, at skoven er navngivet af Hvidkildes daværende ejer baron Povl Abraham Lehn (1760-1804) . En bebyggelse som Pasop i Svendborg har i hvert fald fået dette navn efter Povl Abraham Lehn og en yngre bebyggelse som Rantzausminde er opkaldt efter en senere ejer af Hvidkilde Hans Rantzau-Lehn (død 1808).

Mæcen Johan Bülow (1751-1828).  er det, at stednavneforskerne anfører, at Tankefuld også kendes fra "en hytte i Sanderumgårds have, .. efter sigende fordi forskellige åndspersonligheder omkring 1800 nedskrev tankevækkende ting i en bog, som lå her". Ejeren af Sanderumgård Johan Bülow (1751-1828) voksede nemlig op på Hvidkilde hos sin moster Edle Margaretha Brockenhuus-Løwenhielm (+1767), gift med Povl Abraham Lehns farbror Johan Lehn.

En nyere forklaring hos Mads Lidegaard i Danske træer fra sagn og tro. 1996 lyder "I skoven Tankefuld ved Svendborg Sund, tilhørende Hvidkilde, ligger en gammel festplads, omkranset af metertykke 25 meter høje bøge fyldt med indskæringer. De er fredet. Stedet ligger meget smukt og var derfor fint egnet som festplads. Samtidig brugtes træerne som sømærker. Oprindelig var Tankefuld navnet på en stor eg, men blev så overført til et traktørsted på pladsen".

Fredningsnævnskendelse skete den 11. november 1942 "vedr. fredning af forskellige gamle bøgetræer i Tankefuld Skov". - Grev Ahlefeldt havde fremsat tilbud om uden erstatning at frede 9 af de store bøgetræer i det sydøstlige hjørne af Tankefulde Skov. Der var enighed om, at "en fredning af disse træer ville blive af betydning for stedets landskabelige skønhed".

I Tankefuld Skov var en nu sløjfet høj, som endnu eksisterede i begyndelsen af 1900-tallet. Det fortælles nemlig, at eleverne i Egebjerg friskole hvert år med med 10 à 12 hestekøretøjer tog på udflugt til Tankefuld, hvor de samledes ved "en kæmpehøj i skoven". Her sang de nogle af de skattede forårssange fra højskolesangbogen, og læreren forsøgte at overbevise eleverne om, at en vikingehøvding lå begravet i højen "for at han kunne skue ud over havet

I samtiden lovpristes Povl Abraham Lehn for sin mange initiativer. Baronen ejede foruden Hvidkilde, (i 1781 omdannet til baroniet Lehn) tillige baroniet Guldborgland på Lolland, hvor en samtidig topograf skrev: "Ingen proprietær i Lolland eller Fyn har hr. Kammerherrens herligheder, og hvo misunder en så velfortjent herre samme?. ...og hvor lystigt for hr. Lehn at kunne nu, uden at spænde for sin vogn, sejle mellem dette og sit dejlige Hvidkilde!". Når Povl Abraham Lehns lystyacht lagde til ved den fynske kyst skete det formentlig ved Tankefuld, hvor der var et udskibningssted.

Svendborg Sund set fra Tankefuld. Svendborg Sund set fra Tankefuld. I 1786 foretog August v. Hennings en sørejse fra Flensborg til Skelskør, hvor han passerede tæt forbi den fynske kyst: "og da vi kom ind i den Canal, som skiller Fyen fra den skiønne Øe Taasinge. Her havde vi en heel Mill det herligste Syn af Verden paa begge Sider. Lige ud til Vandet var der Skove fulde af Vildt, Kornmarker, Enge, Græsgange fulde af Qvæg, Landsbyer, Kiøbstæde, Herregaarde, Byen Svendborg med begge dens Kirker, og dens Havn, Husene paa Hvidkilde, Biørnemose, Taasinge, adskillige Landsbyekirker, Skibsværfter med Skibe paa Stabelen, og andre, der nys vare løbne af Stabelen, Veirmøller, Vandmøller, hvis Strømme vi saae, Fiskerbaade, og andre Fartøier, der svømmede omkring os; kort sagt: alt hvad der kan giøre et Landskab malersk, afvexlende og levende, viiste sig for Øiet, og saa nær, at vi kunde høre Køerne brøle, Fuglene qviddre i Skovene, Møllevandene suse, Larmen af de legende Børn eller de arbeidende Haandværksfolk paa Strandbredden. De sidste havde især travlt paa Hvidkilde med at fuldføre nye Huse, formodentlig til at udbrede en meget nyttig Landindustrie.....

Tankefuldgård var fæstegård under Hvidkilde gods, og fæsteren fra 1751 hed Hans Jensen, hvis datter siden ægtede Peder Andersen, en soldat fra Ollerup, der i 1779 fæstede gården efter svigerfaderen. Gården er således formentlig udflyttet til den nærliggende Tankefuld  Skov i Peder Andersens tid. Han afløstes i 1811 af svigersønnen Niels Rasmussen, der i 1849 overdrog fæstet til Lars Mortensen, der købte gården fri fra Hvidkilde i 1854. Hans søn Mads Larsen fik skøde på Tankefuldgård i 1892. I Mads Larsens tid hørte der 57 tdr. land til Tankefuldgård, bestående af almindelig agerjord, mose og skov. I staldene brølede og vrinskede 17 røde køer og 5 heste og plage. På ejendommen var der endvidere får og svin, og selvfølgelig høns. Sidstnævnte omtales dog ikke direkte i kilderne. De gamle stråtækte bindingsværksbygninger erstattedes efterhånden af grundmur, i 1902 opførtes således en ny længe i nord og i 1910 kom turen til østlængen. Siden fulgte så det nuværende grundmurede stuehus. Udenfor den egentlige gårdplan opførte Mads Larsen endvidere en svinestald og gødningshus.

Tæt ved Tankefuld Skov lå fiskerlejet Fiskophuse, hvor beboerne ifølge folkemindesamleren Johs. Martin Jensen, der selv var født i Fiskop, havde deres eget "husmandslav" med egen oldermand, som det kendes i andre landsbysamfund. Græsset på forstranden ved Tankefuld sorterede under Fiskop-lavet. Hvert år ved oldermandsgildet i fastelavn solgtes retten til at slå græsset til sine husdyr til den højestbydende. Ved oldermandsgildet var det sædvane, at den gamle oldermand gav æbleskiver og kaffe og ud på natten smørrebrød. "Kromanden" øst for Tankefuld var også med i lavet, så han har jo nok kunnet levere den "kande øl og kande brændevin", der hørte sig til ved et sådan gilde. Oldermanden blev valgt for et år ad gangen: "Man begyndte østfra ved Jørgen Sørensens eller kromandens øst for Tankefuld og fulgte husrækken vesterpå. Når man var nået den igennem, begyndtes forfra igen". Husmandslavets primære opgave var ellers at indsamle tiendepengene hos beboerne, som oldermanden siden afleverede henholdsvis til præsten i Egense og til godskontoret på Hvidkilde.

På grund af den lave forstrand blev Lehnskov og Tankefuld efterhånden populære "sommerudflugts- og badesteder" for vel især beboerne i Svendborg. Restaurant Tankefuld eksisterede helt frem til 1960erne.

Tankefuld 2014: Med Svendborg Kommunes store byudviklingsprojekt vest for Svendborg har begrebet Tankefuld fået en ny betydning. Tankefuld er nu ikke længere afgrænset til bebyggelsen ved Tankefuldvej og skoven og stranden ved Svendborgsund. Tankefuld bruges som betegnelse for hele den nye bydel fra Sofielundskoven og som på langt sigt er planlagt til også at omfatte områder syd for Egense Ås omkring Skovsbo. Du kan læse mere om den nye by her: http://www.svendborg.dk/kommunen/kommunen-i-udvikling/byudvikling-i-tankefuld