Her ved kysten, lige ved sognegrænsen til Sct. Jørgens sogn, opstod der sidst i 1800 et lille samfund, hvor det stort set kun var folk med tilknytning til søen, der boede. Husene var små og matriklerne ligeså. Ikke som i Troense, hvor man havde store grunde og kunne dyrke frugt og grønt, samt have husdyr. Jeg har prøvet at beskrive historien om Skovsbostrand. Det er ikke let. Der er ikke noget beskrevet i forvejen. Der er kun protokoller med ejendomsoplysninger, folketællinger og kirkebøger, at ty til. Fortællingen er på ingen måde fyldestgørende, der kunne være mange flere detaljer, men her er hvad jeg har valgt, og har kunnet finde ud af, og det koncentrerer sig om tiden fra udskiftningen af Skovsbo til lige efter århundredskiftet.

Alle matrikelnumrene her i Skovsbostrand er noget med 17 – og så efterfulgt af bogstaver. De er ikke lette at følge i protokollerne. Nogle har skiftet betegnelse, og andre er blevet solgt ud i små lodder og slået sammen med andre og noget er nedlagt.

Oppe i Skovsbo by er der stadig også matrikelnumre med 17. Der, hvor smeden boede, som vi hører om lidt senere, er grunden på hjørnet af Skovsbovej og Egense Kirkevej, ved siden af Skovsbogård. En stor trekantet grund, der har matrikel 17a i dag.

Vi starter med Skovsbostrand 8, matr. 17c, et af de huse, der er udflyttet fra Skovsbo.

Huset står som opført i år 1800, og om det har været nyopført, eller flyttet fra Skovsbo, kan jeg ikke se. Men i 1783 fæster landsoldat Jens Nielsen det hus i Skovsbo, som hans far havde før ham, og der bliver lavet aftale om aftægt. – Jens Nielsen var smed og husmand. Da han døde i året 1811 ses i skiftet, at der er tale om en udflyttet gård fra Skovsbo.

Ned over grunden løber en lille bæk, der kommer fra Egebjerg Mose lidt længere oppe mod Skovsbo. Denne lille bæk har været stor nok til, at smeden har kunnet udnytte vandkraften til noget af sit værktøj.

Efter Jens Nielsen kom der flere smede og husmænd, den sidste smed der fæster er Niels Jensen, der fæster matr. 17 i 1842. I 1856 frikøber han ejendommen fra baroniet Lehn.

Samme år, 1856 bliver matriklen delt i to, og kommer til at hedde 17c og 17b.

 Skipper Hans Holm køber den matrikel, der hedder 17b og opfører et hus derpå. Det hus, der i dag har betegnelsen 17b, er Rantzausmindevej 7a, på hjørnet ved Skovsbostrand. Det er dog opført meget senere.

 I 17c, eller Skovsbostrand 8, kom der flere smede efter Niels Jensen, indtil 1916 hvor det er en styrmand, Aage Stilling, der overtaget huset. Han havde det indtil 1933, hvor han solgte til den tyske forfatter Bertold Brecht, der boede her i Skovsbostrand til 1939. – Det vil Jens fortælle nærmere om når vi går om til huset.

Som jeg ser det, er det starten på Skovsbostrand med Hans Holm, der købte grund i 1856.

Hans Holm hed også Bölk, men brugte ikke det sidste navn. Han var født i Marstal i 1822. Moderen var gift, men havde et udenægteskabeligt forhold til en sømand, der hed Bölk.  Deraf navnet.

Efter sit giftemål med Karen fra Fjellebroen flytter de hertil. Holm havde en skonnert, der hed ”Immanuel”, og med den sejlede han med gods på Østersøen indtil 1877. De fik 4 børn, de to døde. Den ene datter blev gift med lærer Asmussen i Egense Skole, og den anden datter, Cathrine Elisabeth blev gift med skipper Rasmus Hansen. Ham hører vi mere om.

I 1879 sælger Holm hus og noget af jorden. Der er allerede udstykket en del parceller. Han sælger til sømand Schytt, og i den forbindelse kan vi se i skødebogen, at det er Holm, der har opført huset. Schytt døde imidlertid allerede i 1886 og hans kone kommer til at sidde i uskiftet bo i nogle år. I 1889 sælger hun ejendommen tilbage til Holm, men får ret til at blive boende hele sin livstid.

Holm udstykker en lille parcel, der hedder 17i, men bliver ændret til 17ac, og det er Skovsbostrand 25. Det lille hus, der ligger lige midt i det hele.

 Huset hedder i folkemunde Holmhuset. Her boede Holm og Karen, til 1903 hvor de flyttede til Egense skole hos datteren, hvor Karen døde i 1905 og Holm i 1907.

I 1872 flyttede skipper Rasmus Hansen og hustru Cathrine Elisabeth ind i Skovsbostrand nr. 37. Det var svigerfar, Hans Holm, der solgte en parcel til dem, og Rasmus Hansen opførte huset.  Det er det hus, vi står ved.

1872 var også året for den store stormflod i november måned, hvor store dele af det sydlige Danmark var dækket af vand. Også her omkring det sydfynske øhav. Vi har dog kun få beskrivelser fra vores område. Det fortælles, at vandstanden var omkring 7 fod over dagligt vande. Det er omkring 2 meter.  Inde i Svendborg, i Kullinggade, stod vandet op til vindueskarmene. Så området her ved Skovsbostrand har også været ramt.

I 1888 tog Rasmus Hansen og Hans Holm sammen med andre søfolk  initiativ til at få bygget kirkeskibet Kandace. Det blev bygget ved Rasmus Hansens bror i Fjellebroen, men det var Holm, der lavede rigningen. Det blev hængt op i Egense kirke i februar måned. Vinteren var den tid, hvor søfolkene ikke var på havet.

Så begynder der at komme lidt mere gang i tilflytningen til området. Det er fiskere og sømænd, der flytter til. Der bliver solgt små matrikler og bygget huse.

Ved folketællingen i 1890 er der registreret 4 familier i Skovsbostrand.

 I 1903 køber de to brødre, Christen og Hans Hansen, der senere tog efternavnet Møller, Holm-huset. En tredje bror, Niels Møller, boede også i området.

De var kvaseskippere, og her må vi lige have lidt forklaring. En kvase er et tomastet skib, med sejl og motor. Lasten er indrettet som dam (Hyttefad), hvor man opbevarede de levende fisk. Kvaseskipperne sejlede rundt til øerne og havnene, som Fjellebroen, Ballen og i Smålandsfarvandet og opkøbte levende fisk. Når lasten var stor nok, sejlede de til større byer, ved Østersøen, eller Oslo, og solgte fisken. Ikke alle fisk er egnet til den transport. Ålen er en af de gode, og derfor hed det også ålekvaser. Sild egner sig slet ikke. De kan ikke overleve.

Møller-sønnerne var født i Lehnskovhuse, hvor familien boede i et fæste-hus, men var flyttet til Rantzausminde. De var hver især ejere af flere kvaser. Christen havde 2 der hed ”Johanne Marie” ” Den nye prøve”, og ”Heimdal”. Niels havde 5, bl.a.” Clausens Minde”, og Hans havde 2,” Lykkens Håb” og ”Karoline Marie”. – Kvasefarten ophørte omkring i 30erne hvor det ikke længere var rentabelt.

Hans Møller blev over 90 år, og et interview i avisen i anledning af denne runde fødselsdag, er bevaret, heri fortæller han bl.a. om stormfloden i 1872 hvor de boede i Lehnskovhuse, og der er også skildringer om livet til søs. Artiklen har været slået op i vores Facebook, hvor man kan finde den ved at søge på Hans Møller.

Hans og Christen Møller boede i nr. 27 og 31, de to sammenbyggede huse.  det ene, nr. 27, har været revet ned og nyt bygget i 2014.  De to brødre ejede også nr. 25. Holm-huset. I 1905 lejer de huse ud til toldvæsenet, der skulle bruge det til en rorsbetjent, med bolig og have og uopsigeligt i 20 år.

I 1925 bor der en overtoldbetjent i nr. 23, der er opført i 1904 og nabo til nr. 25. Senere var der også en tolder i Lehnskov. Tolderens opgave var at holde øje med trafikken ind til Svendborg og give melding til toldvæsenet der, hvis der var noget, der skulle undersøges. Hvor længe det fungerede ved vi ikke, men i hvert fald indtil i 50erne.

I 1906 er en lods, Georg Markussen, flyttet til Skovsbostrand, i nr. 14. Grunden købte han af Lars Jensen, der udstykkede den fra Skovsbostrand 8, for 400 kr. og da betalingen var faldet kontant, havde Markussen tilladelse til straks af påbegynde byggeriet.

Ved samme lejlighed solgte Lars Jensen en grund, Rantzausmindevej 1, til en former fra Svendborg. For en gangs skyld ikke en sømand.

Lodserhvervet den gang var et privat erhverv. Lodsen blev aflønnet fra de skibe, han gjorde tjeneste på. Senere gik det over til at blive statsejet, og i dag er det vist igen på private hænder, dog lidt anderledes end i gamle dage. Det fremgår dog af skødeprotokollen, at Marineministeriet er involveret i noget økonomi, der er tinglyst, så en relation har der været.

Der har været god brug for lods i farvandet her ligeud for, med stærk strøm, indsnævret mellem Iholm og Tankefuld, samt dødemandsgrunden.

Markussen må have været svagelig, for allerede i 1906 døde han, og enken solgte ejendommen til lods Lars Johan Carlsen. Omkring 1920 flytter lods Carlsen hen på den anden side af Tankefuldskoven, hvor han opfører Restaurant Tankefuld, og hvor han også tager bolig.

Der kunne nævnes mange andre skippere og søfolk her. Flere har haft egne skibe, andre har lavet partsrederier. Mange af dem var i familie med hinanden. Også lidt længere ude af kysten, Fiskophuse eller Rantzausminde, var der kvaseskippere.

En løs optælling i folketællingen 1916 viser ca. 15 mænd, med tilknytning til søen, som skippere, styrmænd, matroser og andet.

En af de skippere, der skal nævnes, er P.  Clausen.

Niels Peder Oluf Clausen blev født i Rantzausminde i 1875, hvor hans far, kvaseskipper Christian Clausen havde giftet sig med enken efter en anden skipper, Johansen.

1. Clausen blev også sømand og havde flere skibe. I 1899 byggede han kvasen ”Enigheden”. I 1939 fik han bygget et motorskib, opkaldt efter ham selv, ”P. Clausen”, hos Ring Andersen.

 Han blev gift med Anne Henriksen fra Tved, og i 1906 købte han en parcel af matr. 17c hvor han opførte et hus helt nede ved kysten. På jorden op mod Rantzausmindevej var der frugtplantage.

Når Clausen ikke var ude at sejle, var han aktiv i det lokale samfund. Han var medstifter af Egense Sømandsforening i 1924, og var formand for foreningen i mange år. Han var aktiv i politik som konservativ, og var medlem af Egense Sogneråd fra 1925 til midt i 40erne. Clausen var en del af en af de mere dramatiske situationer i sognerådet.

Husmand Anders Christensen, venstremand, fra Ærtevej i Egense havde været sognerådsformand i omkring en menneskealder og så ikke for sig, at det ikke skulle fortsætte ved valget i 1933. Her blev også valgt murer Rasmus Brandt fra Fiskop, socialdemokrat, gårdejer August Thomsen fra Skovsbo, radikal. De to gik i alliance med skipper P. Clausen, konservativ, og pegede på greven fra Hvidkilde, der også var konservativ, til at være sognerådsformand. Det fik de gennemført med ganske lille flertal, hvilket Anders Christensen blev så fornærmet over, at han meldte sig ud af det hele dagen efter.

Sammen med halvbroderen Hans Johansen fra Rantzausminde, og de tre brødre Møller havde Clausen i mange år et samarbejde, der gik ud på, at de var solidariske og deltes om det, hvis der var en der var uheldig, at fiskene døde under transporten.

Da Clausen havde sejlet til søs i en snes år, gik han i land, og overlod til andre skippere at stå for sejladsen. I 1935 havde Hans Rasmussen købt ”Enigheden” men efterhånden ebbede det ud med kvasesejladsen. I flere år lå skibet ved en bøje ud for Rantzausminde, men i 1957 blev det hugget op.

1. Clausen døde i 1955 og hustruen nogle år senere på plejehjemmet i Ollerup. Plantagen blev udstykket og vejen ned til huset kom til at hedde P. Clausensvej.

Det var noget af historien om Skovsbostrand. Der kunne fortælles meget mere. Vi har slet ikke nået at høre om flere udstykninger og byggerier op gennem 30, 40 og 50erne. I dag er der ikke meget fri jord tilbage af det areal, hvor smeden Jens Nielsen flyttede ned omkring år 1800.

I løbet af efteråret vil en version af dette blive lagt på arkivets hjemmeside, med omtale af flere personer og kildehenvisninger.

Kilder:

Skøde protokoller og Realregistre

Historiske kort

Folketællinger

Kirkebøger

Avisartikler

”Kvaser og kvasefart fra Drejø og Svendborgsund”

Laila Neumann Juni 2024

Skovsbostrand