Egense

Navnet Egense er første gang nævnt i 1374 i formen Eknæs (ek er gammeldansk for eg og næs betegner en halvø omgivet af vand på tre sider) og i 1469 som Egens. Landsbyen Egense, der er anlagt omkring overgangen mellem vikingetid og middelalder, er en såkaldt adelby, hvilket betyder, at den ikke er anlagt ved udflytning.

I 1688 bestod Egense af 27 gårde, 2 huse med jord og 12 huse uden jord og udgjorde med omkringliggende jorder et ejerlav på i alt 679 ha, hvoraf 57% var opdyrket. Egense lå placeret i det inderste hjørne af ejerlavet, mens der ude ved kysten var en del skov. Omkring 1800 var kystskoven dog stort set forsvundet. En gruppe på 4 gårde i den sydlige del af Egense har muligvis tidligere båret det selvstændige bynavn Banketofte, der omtales fra 1394.

Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret udflytterbyen Skovsbo og hovedgårdene Hvidkilde (nævnt fra 1374), Lehnskov (nævnt fra 1412) og Søby (nævnt fra 1423 og i 1600-tallet lagt under Hvidkilde). Senere blev der lagt yderligere jord fra Egense under Hvidkilde. Egense blev udskiftet i 1806.

Korshøj 

Korshøj ligger midt i en rundkørsel (Højensvej mod nord og syn, Lehnskovvej mod vest og Juulgårdsvej mod øst). Højens navn er netop begrundet i dens placering midt i et kryds der danner et kors. Den er særlig på flere måder: det er Danmarks eneste gravhøj midt i en rundkørsel. Det er formentlig også den eneste gravhøj med stentrin på og så har den aldrig været udgravet. Den har været sognets samlingssted for de unge gennem mange år. og den er beskrevet flere steder: i bøger, slægtsbøger og erindringer.

Fotos: Korshøj i henholdsvis ca. 1920 og i sommeren 2020 (man kan skimte byggepladsen bag højen)

Første gang vi finder en officiel beskrivelse er i 1850, hvor Nationalmuseet har beskrevet den i journal nr. 324/46. Den blev dog først fredet i 1913. Her beskrives den som en høj på 3,9 meter. Nordsiden har en større sænkning gennem hvilken en sti fører op til toppen. 

Højen er fra bronzealderen - ca. 1100 f.kr. til ca. 50 f.kr. Den har indgået i en større samling gravhøje, hvoraf en del er udgravet på marken øst for Højensvej og syd for Juulgårdsvej - dér hvor der her i 2020 er fuld gang i opførelsen af en boligbebyggelse.

I 1943 fandt en flok elever fra Gymnastikhøjskolen på at ride op over højen. Dengang havde skolen rideheste som eleverne kunne benytte. Nogle elever ville ned og bade fra "Strandgården" (som dengang var ejet af Gymnastikhøjskolen). Imidlertid så en gårdmand at eleverne red op over højen. Han kontaktede både Danmarks Naturfredningsforening og Politiet i Svendborg. Sidstnævnte mødte op på Gymnastikhøjskolen og gav eleverne en kraftig balle. Et vidne (en pensioneret politibetjent) har fortalt, at en ung mand i bil engang i 1970'erne ville køre op over højen - men kørte bare med fuld fart lige ind i højen.

Stentrappen er udført på foranledning af Egense Sognekommune - og den er anlagt sidst i 1940'erne eller i starten af 1950'erne. En beboer i området har fortalt, at hans far var med til at anlægge stentrappen. Trappen blev rettet op af Svendborg Kommune i 2009.

I 1983 skriver Skov- og naturstyrelsen (10. kontor), at højen måler 4,8 meter i højden og de kalder den en monumental storhøj med særpræget beliggenhed. Forskellen i højden, fra de 3,9 meter målt i 1913 til 4,8 meter i 1983 virker besynderlig, eller måske ikke! Normalt vil tidens tand få en høj til at blive mindre, men vi har hørt en fortælling om at vejen omkring højen er blevet sænket, formenlig engang i 1950'erne. Måske af hensyn til trafiksikkerheden. Den afgravede jord blev med tipvogne kørt ned ad Lehnskovvej og brugt som fyld, der hvor der er bygget en høj dæmning hen over bækken.

Der har gået rygter om at højen er blevet kaldt Loddenhøj. Det er imidlertid en anden høj, som lå meget tæt på Korshøj. Den er blevet nedpløjet, og i den er der fundet en urne. I 1850 var denne høj helt væk, men vi ved ikke præcist hvornår nedpløjningen har fundet sted.

Kilder: 

• Slots- og Kulturstyrelsen.
• Skov- og Naturstyrelsen.
• Samtaler med beboere af en vis alder.
• Egense Sogns historie (bog).
• Anton Jørgensen ”Egense” (bog).
  Begge bøger kan købes hos Egense-Rantzausminde Lokalhistorie, hvor også Egensefilmen er til salg.