Hvidkilde

Fra hjemmesiden www.hvidkilde.dk har vi hentet følgende korte sammenfatning af Hvidkilde gods' historie:

"Hvidkilde er anlagt som skovenestegård. Den omtales allerede som hovedgård i 1374. I 1500-tallet udvidedes Hvidkilde med jord fra Sørup og Skovsbo, og senere inddrages nabohovedgården Søbo.

Godstilliggendet var o. 1660 på 91 gårde, men godset blev opsplittet efter svenskekrigene. En fornyet godssamling satte ind i 1700-tallet, hvor nabohovedgårdene Nielstrup og Lehnsskov tilkøbtes.

Allerede tidligt fik Hvidkilde patronatsret til Egense og Sørup sogne. I 1781 ophøjedes det samlede gods til baroniet Lehn, således at godset var et fideikommis ved navn “Baroniet Lehn” fra 1781 til lensafløsningen i 1925.

I året 1725 erhvervede købmand Johan Lehn Hvidkilde af Kronen for den gæld som Kronen skyldte Johan Lehn. I 1781 havde Johan Lehn tilkøbt så meget jord, at han kunne oprette baroniet Lehn med i alt 1074 tdr.htk. bøndergods. De i alt 179 bøndergårde lå smukt arronderet omkring de tre hovedgårde, Hvidkilde, Nielstrup og Lehnsskov. Igennem de næste ca. 150 år blev godset overdraget på kvindesiden, således at baroniet Lehn tilhørte Rantzau-Lehn, Holsten-Lehn-Charisius og Rosenørn-Lehn. I 1877 giftede Anna lensbaronesse Rosenørn-Lehn sig med Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær, for i 1904 at få patent på navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.   

Hvidkilde Hovedbygnings midterfløj er fra ca. 1550 genopført efter nedbrænding under grevens fejde. Johan Lehn bekostede fra 1725 en ombygning og udvidelse af huset, med nye sidefløje og mansardtag, således at det i 1742 fremstod som et rent barokpalæ. Indvendigt nyindrettede han huset i ren barok stil, bl.a. er riddersalens stuk, gobeliner og gulv udført af ham."

http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/hovedstruktur/kulturarv/kulturmiljoe_paa_landet/hvidkilde.htm