Lehnskov

Lehnskov

Beskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Egense sogn, s. 678f)

Lehnskov (tidl. Lindskov) nævnes første gang 1412, da Jesper Jakobsen Basse skrives hertil.

1425 pantede Sten Basses svend Peder Degn "med Steen Basses penge" bl.a. af Jes Basse af Uggerslev for 80 lybske mark "en hovedgd." som kaldes Lindschow".

I 1500t. tilhørte Lindskov slægten Norby. 1552 nævnes Bent Norby (+1565) og Kirsten Ottesdatter Skinkel (+1572)Bent Norby (+1565) og Kirsten Ottesdatter Skinkel (+1572)Bent Norby (+1565) til Lindskov, hvor hans enke, Kirsten Ottesdatter Skinkel døde 1572.

Derpå tilhørte gden sønnen, "onde" Erik Norby (+1585) og dennes enke, Sophie Gregersdatter Juel (+senest 1603). Deres datter Birgitte Norby bragte den ved ægteskab til landsdommer i Fyn Hans Kaas til Østergård (+1632), som fulgtes af sønnen, sen. landsdommer på Langeland Erik Kaas (+1670).

Næste ejer var sønnen, løjtn., sen. oberstløjtn. Rudbek Kaas (+senest 1689), hvis enke, Jytte Nielsdatter Banner 1691 fik 3 års henstand m. kompletteringen af Lindskov. Hun fulgtes senest 1694 af døtrene Kirsten (+1749), Sophie Christine (+1731) og Birgitte Kaas (+1718), af hvilke førstn. 1695 ægtede ritmester, sen. oberstløjtn. Heinrich (Heine) Chr. Rabe (+1710), som 1696 skødede hendes part i Lindskov til Valdemar Chr. v. Gabel til Hvidkilde.

Den anden halvdel af Lindskov ejedes 1718 af Axel Rosenkrantz, som 1723 afhændede den til sognepræst i Ejsing Hans Schouboe (+1724), hvis enke, Maren Pedersdatter 1727 skødede den (i alt godt 69 tdr. hartk.) til Johan LehnJohan LehnJohan Lehn til Hvidkilde, der i forvejen ejede halvdelen.

Til 1925 hørte Lehnskov under baroniet Lehn, ved hvis oprettelse den fik navnet Lehnskov. 1925 købtes den af K. Brandt for 600.000 kr.

Den ældre hovedbygning, der 1724 skildres som et forfaldent bindingsværkshus m. karnap el tårn ved den vestre gavl, afløstes 1885 af en villalignende bygning af grågule teglsten i eet stokværk med udhængende skifertag.

Lehnskov Huse

Lehnskov Huse 

Husene ved Lehnskov er flyttet ud fra Egense By, ved udskiftningen i 1806. De fleste er dog først opført omkring 1860erne, ser det ud til. 

Lehnskov Strand nr. 7, som ligger i bugten, ved Pavevænget, kan jeg ikke se, hvornår er opført. Det blev revet ned, og bygget nyt for en del år siden. 

Men i udskiftningsprotokollen nævnes det, at der kan blive plads til et hus i Pavevænget, så det formoder vi er dette hus. Der har ikke været meget jord til disse huse, men de har nok også for en del været fiskere. 

Navnet Pavevænget kan i øvrigt dateres tilbage til omkring 1650erne. Og hvorfor det hedder pave, vides ikke. 

Tre huse  ligger i skovbrynet ud mod Lehnskov Strand, kaldet Lehnskov Huse. 

De har alle tilhørt Baroniet Lehn. De to længst hen imod Lehnskov, blev overtaget af Brandt, sammen med at han overtog Lehnskov gods. 

Nr. 26 tilhører stadig Lehnskov. 

Lehnskov Strand nr. 20: Ved udflytningen var det en Hans Møller, som fik tildelt denne grund. Udover huset fik han tildelt en lod på ca. 6 tdr. land, øst for Ømosekjær og Agerbandet. – Jeg kan ikke se disse navne på kortet, men grunden rundt ved huset har ikke været let at dyrke. Der er meget fugtigt.  

Fæsteejendommen gik videre til Hans Møllers søn, der senere flyttede længere ind mod Rantzausminde. 

Først i 1900-tallet  var der kommet en ung mand, Søren Jørgensen,  til at tjene på Lehnskov, hvor han var kusk. Han var ellers født i nærheden af Aalborg. 

 I Fiskop mødte han Marie Kirstine, og de blev gift i Egense kirke i 1909. De kom til at bo i huset på Lehnskov Strand nr. 20, som stadig dengang tilhørte Baroniet Lehn. I 1922 købte Søren Jørgensen huset, hvor de boede i mange år. De fik bl.a. en søn, Laurits Jørgensen, der blev murer. Laurits blev gift med Annalise, og han byggede et hus til dem på Rantzausmindevej 168. Laurits døde for nogle år siden, og Annalise er for ikke så længe siden flyttet på plejehjem. 

Da huset blev solgt efter Søren Jørgensen i 1945,  blev det købt af Egense kommune. Senere er det blevet privatejet. 

Men foran huset er der et stykke grund, der stadig er kommunalt ejet. På den grund ligger der 4 små sommerhuse, og en toiletbygning. 

Husene er som en slags kolonihavehuse, på kommunal grund, men privat ejet, og der betales husleje for grunden til kommunen. Husene må ikke bygges større, men må godt renoveres. Det ene af disse huse havde Laurits Jørgensen og Annalise i mange år, og nu har deres søn og barnebarn huse derude. 

En af de andre ejere er Klaus Holm. Han har fortalt, at så vidt vides, lå husene tidligere på en række langs med vejen, men engang omkring 2. verdenskrig, blev de flyttet ind på den grund, hvor de ligger nu. Han kender ikke årsagen, og ved heller ikke, hvornår de oprindelig er opført. Klaus er en af dem, der har renoveret sit hus, og da benyttede han lejligheden til at sætte det på en sokkel, da det ellers hurtigt vil rådne. Det betød, at det blev lidt højere end før, men han kom til en løsning med kommunen.