Præstegårde

Egense-Rantzausminde Lokalhistoriske Forening og Arkiv Skovsbovej 338, 1. sal, Egense 5700 Svendborg

Præstegårde

 

Egenses anden præstegård lå på vestsiden af Højensvej ud for Skovsbovejs udmunding. Den blev blev opført i 1786 efter at den første præstegård var nedbrændt samme år.

Denne anden præstegård stod helt frem til 2016, hvor den blev nedrevet efter at være stærkt forfalden og endelig affredet.

Lokalhistorisk Forening samlede forår-sommer 2017 alt hvad arkivet rummede om Egenses præstegårde. Anledningen var at sognepræst Torben Poulsen havde opfordret til et samarbejde med henblik på at fejre reformationens 500-års jubilæum og sætte fokus på præstegårdene.

 

Præstegårdene som fænomen opstod i forbindelse med reformationen, hvor det nu var en lokalt bosat præst der skulle til at varetage "driften" af sognet. I Egense kender vi til tre forskellige præstegårde, hvis historie rummer mange interessante aspekter.

 

Fejringen af reformationen i Egense og Øster Skerninge skete i september 2017, hvor der blandt meget andet blev afholdt et arrangement i Egenses konfirmandstue. Her præsenterede Lokalhistorisk Forening resultatet af årets arbejde omkring præstegårdene. Plancheudstillingen herfra kan frem til årets udgang ses i kirkens våbenhus og herefter i lokalarkivet. Som grundlag for udstillingen er der udarbejdet en række artikler og oversigter, som kan læses her:

 

Den lutherske præstegård

Sognepræst Torben Poulsen har bidraget med en artikel om den lutherske præstegård. Her gives noget af baggrunden til forståelsen af hvorfor og hvordan præstegårdene fremkom og udviklede sig.

 

Præsterne i Egense Kirke

Her præsenteres alle de præster som har været knyttet til Egense kirke siden reformationen, og således beboet de skiftende præstegårde. Der findes også en samlet kronologisk oversigt med de perioder præsterne virkede i sognet.

 

De tre præstegårde i Egense

Placeringen af den første præstegård er ikke helt afklaret, men formentlig lå den dér hvor Brugsen eller Bakkekilde Mejeri lå (omkring "Foderstoffen" på Skovsbovej). Da den brændte i 1786 valgte man en ny placering vest for Højensvej, ud til krydset, hvor Skovsbovej udmunder.

 

Den anden præstegård var fire-længet og af omtrent samme størrelse som den første. Ved nedrivningen af den anden præstegård i 2016 blev der konstateret brændspor på noget af tømmeret, hvilket kan tyde på at det har været genbrugstømmer tilbage fra branden i 1786.

 

Efter årtiers debat og forhandlinger med såvel kirkeministeren som rigsarkivaren blev det endelig besluttet at erstatte den utidssvarende anden præstegård med den tredje præstegård, som blev opført i den nordlige del af den store præstegårdshave. Det er vores nuværende præstegård, som i starten af 90'erne blev suppleret med en konfirmandstue.

 

Harald Balslevs erindringer fra Egense præstegård

Harald Balslev voksede op i Egense præstegård som søn af pastor Johan Christian Balslev, som var præst ved Egense Kirke fra 1918 til -23. Trods den relativt korte periode Harald havde i Egense er det fantastisk at læse hvor mange oplevelser og detaljer han erindrede fra Egense.

 

Præstens økonomi

Overdragelsen fra pastor Even Marstrand til Johan Christian Balslev giver et meget godt billede dels af hvor kompliceret en sag det kan være at skifte, dels også et billede af dagligliv på præstegården.

 

Egenses præstegårde

I Egense Forsamlingshus kan du på 1. sal se vores udstilling om Egenses præstegårde. Udstillingen blev til i 2017 som en markering af 500-året for reformationen. Før reformationen fandtes der ikke præstegårde i nutidens forstand og Egense - Rantzausminde Lokalhistoriske Forening satte sig for, i samarbejde med Egense Menighedsråd, at undersøge præstegårdenes historie i Egense. Tre præstegårde har der været og mange fortællinger og personligheder knytter der sig til de 500 års præstegårdshistorie i Egense.

 

Udstillingen kan besøges i Arkivets åbningstid, dvs hver første tirsdag i måneden kl. 19-20 eller onsdag i lige uger kl. 10-12.