Mejeri


Andelsmejeriet Bakkekilde

Følgende beskrivelse er hentet fra bogen "Egense Sogns historie":


Dansk landbrug var i årene op til 1870 primært kornproducerende. En del af kornet gik til eksport, der var i god vækst, men det satte jernbaner og dampskibsforbindelser en stopper for. Amerikansk og russisk korn af høj kvalitet og til en lav pris udkonkurrerede det danske korn, og da Tyskland i 1879 tilmed pålagde importerede landbrugsvarer en høj toldafgift, måtte dansk landbrug finde nye veje at gå.


Den vehetabilske produktion blev afløst af animalsk produktion, og det engelske marked var det, der blev satset på. Bag denne omlægning stod danske købmænd, der allerede omkring 1860 havde påpeget, at der var gode afsætningsmuligheder for danske landbrugsvarer i England. Især dansk smør blev efterspurgt på den britiske ø, men kvaliteten var meget svingende, alt efter om det var smør fra en herregård (der var bedst) eller fra bøndernes gårde. Købmændene oprettede "fællesmælkerier" for at højne kvaliteten, men det var begyndt at blive en torn i øjet på bønderne, at købmændene tjente mange penge på deres mælk.


Som en konsekvens heraf begyndte bønderne at samarbejde og i fællesskab oprette og drive mejerier. Andelstanken var født. Ved at være fælles om produktionen kunne fremstillingen af smør foregå professionelt, og der blev råd til at investere i det tekniske udstyr, som skulle til. Specielt den nyudviklede motordrevne Maglekildecentrifuge fik stor bedtyning for andelsmejeriernes fremgang. Den kunne skille fløden fra mælk og snavs.


Det første andelsmejeri i Danmark var Hjedding Andelsmejeri ved varde, der blev startet i 1882, og de kommende år bredte andelsmejerierne sig over hele landet. Den 3. oktober 1889 påbegyndte Andelsmejeriet Bakkekilde i Egense sin produktion som resultat af en række gård- og husmænds store indsats. I henhold til den gamle forhandlingsprotokol fandt det første møde sted den 16. april 1889. Efter lidt tovtrækkeri om mejeriets beliggenhed blev det besluttet, at bygge det i kommunens grusgrav, hvilket siden viste sig at være en ideel placering. grunden kostede 100 kr.


Navnet Bakkekilde fremkom, fordi der løb en vandrig kilde ned fra bakken til grusgraven. "Vandet fra denne kilde har gennem årene været brugt i mejeriet, og da det er særdeles godt vand, har kilden haft stor betydning for mejeriet, og har utvivlsomt øvet en ikke uvæsentlig indflydelse på det fine smør, der gennem de svundne år er produceret på mejeriet", står der at læse i mejeriets 50-års jubilæumsskrift fra 1939.


Der var ikke færre end 70 ansøgere til stillingen som bestyrer for det nye mejeri. Mejerist Robert Lauritzen blev den første i rækken af bestyrere på Andelsmejeriet Bakkekilde, der havde 54 andelshavere, da det åbnede den 3. oktober 1889. På få år voksede dette tal hastigt og nåede op på 100 andelshavere, det højeste antal i mejeriets historie. Den enkelte andelshaver blev afregnet og fik andel i overskuddet efter leveret mælkemængde (fedtenheder), og i adskillige årtier spillede de såkaldte mælkepenge en stor rolle i sognet.


I 1934 kunne Egense Mejerikreds som den første på Fyn melde "rent land" for kvægtuberkulose, hvilket dengang var en bemærkelsesværdig præstation.


Andelsmejeriet Bakkekilde var et udpræget smørmejeri og nød anerkendelse for den fine kvalitet. I de første år blev smørret solgt til Svendborg Smøreksportforretning, men da Sydfyenske Landmænds Smøreksportforretning blev oprettet i 1895, blev smørret leveret til denne forening. Fra omkring 1927 havde mejeriet et betydeligt mælkesalg i Svendborg, hvor tre mælkevogne dagligt kørte rundt og solgte mælk. Osteproduktionen blev udvidet betydeligt i slutningen af 1930'erne. Det første år blev der indvejet ca. 750.000 kg. mælk, 50 år senere 2.209.693 kg. Smørpriser fra dengang: I 1890 kostede 1 kg. smør 1,96 kr., i 1938 var prisen 2,52 kr. Den højeste pris i årene fra 1890-1938 var 6,26 kr. pr. kg. i 1919-20.


De første år var der mange kvinder, de såkaldte "mejersker", ansat på mejeriet, for de var vant til at arbejde med mælk og smør fra gårdene. Mange af sognets husmænd tjente en ekstra skilling ved at køre mælkevogne, der hentede mælken på gårdene og bragte den hen til mejeriet.


I slutningen af 1940'erne skete det sjældent, at et mejeri blev nedlagt, men den tunge beslutning om at lukke Andelsmejeriet Bakkekilde måtte tages i 1948, da økonomien ikke mere kunne hænge sammen. I stedet begyndte landmændene i Egense Sogn at levere mælk til mejerier i V. Skerninge og Svendborg.



Nyheder


Januar 2015 udkommer en ny bog om Egenses historie, nærmere betegnet Egense i 1950’erne.

Bogen blev præsenteret ved et arrangement på Egense gl. Skole den 8. december 2014 og har allerede fået rosende omtale fra flere sider. Forfatteren er Anton Jørgensen, som...

Læs mere……

Egense-Rantzausminde Lokalhistoriske Forening og Arkiv     Skovsbovej 338, 1. sal, Egense     5700 Svendborg