Lehnskov

Lehnskov

Beskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Egense sogn, s. 678f)

Lehnskov (tidl. Lindskov) nævnes første gang 1412, da Jesper Jakobsen Basse skrives hertil.


1425 pantede Sten Basses svend Peder Degn "med Steen Basses penge" bl.a. af Jes Basse af Uggerslev for 80 lybske mark "en hovedgd." som kaldes Lindschow". I 1500t. tilhørte Lindskov slægten Norby. 1552 nævnes Bent Norby (+1565) og Kirsten Ottesdatter Skinkel (+1572)Bent Norby (+1565) og Kirsten Ottesdatter Skinkel (+1572)Bent Norby (+1565) til Lindskov, hvor hans enke, Kirsten Ottesdatter Skinkel døde 1572. Derpå tilhørte gden sønnen, "onde" Erik Norby (+1585) og dennes enke, Sophie Gregersdatter Juel (+senest 1603). Deres datter Birgitte Norby bragte den ved ægteskab til landsdommer i Fyn Hans Kaas til Østergård (+1632), som fulgtes af sønnen, sen. landsdommer på Langeland Erik Kaas (+1670). Næste ejer var sønnen, løjtn., sen. oberstløjtn. Rudbek Kaas (+senest 1689), hvis enke, Jytte Nielsdatter Banner 1691 fik 3 års henstand m. kompletteringen af Lindskov. Hun fulgtes senest 1694 af døtrene Kirsten (+1749), Sophie Christine (+1731) og Birgitte Kaas (+1718), af hvilke førstn. 1695 ægtede ritmester, sen. oberstløjtn. Heinrich (Heine) Chr. Rabe (+1710), som 1696 skødede hendes part i Lindskov til Valdemar Chr. v. Gabel til Hvidkilde. Den anden halvdel af Lindskov ejedes 1718 af Axel Rosenkrantz, som 1723 afhændede den til sognepræst i Ejsing Hans Schouboe (+1724), hvis enke, Maren Pedersdatter 1727 skødede den (i alt godt 69 tdr. hartk.) til Johan LehnJohan LehnJohan Lehn til Hvidkilde, der i forvejen ejede halvdelen. Til 1925 hørte Lehnskov under baroniet Lehn, ved hvis oprettelse den fik navnet Lehnskov. 1925 købtes den af K. Brandt for 600.000 kr.


Den ældre hovedbygning, der 1724 skildres som et forfaldent bindingsværkshus m. karnap el tårn ved den vestre gavl, afløstes 1885 af en villalignende bygning af grågule teglsten i eet stokværk med udhængende skifertag.

En snart gammel nyhed


I januar 2015 udkom en ny bog om Egenses historie, nærmere betegnet Egense i 1950’erne.

Bogen blev præsenteret ved et arrangement på Egense gl. Skole den 8. december 2014 og fik straks rosende omtale fra flere sider. Forfatteren er Anton Jørgensen, som er vokset op i Egense - i Egenses guldalder, som han kalder 1950'erne. Bogen kan bl.a. købes på arkivet.


Egense-Rantzausminde Lokalhistoriske Forening og Arkiv     Skovsbovej 338, 1. sal, Egense     5700 Svendborg